Hvad er krystalgrids og hvad bruger man dem til?

Krystalgrids er krystaller placeret i mønstre, der forstærker og fokuserer deres samlede energi. Igen er det intuition og intention der afgør valget af krystaller og deres placering i forhold til hinanden samt udformningen af det større mønster.

Krystalgrids kan være små og placeres på en lille bakke, et lille bord eller lignende, eller de kan være store og placeres i eller rundt om for eksempel et hus.

Jeg bruger dem for eksempel, når jeg er til messer, hvor jeg lægger et grid med den intention, at alle, der kommer til mig, vil modtage information, de kan bruge og samtidigt vil modtage spirituel healing. Det samme gør jeg, når jeg modtager klienter hjemme hos mig selv i mit lille ’klinikværelse’.

Men det kan sagtens være på arbejdet, i bilen eller andre steder, man synes man har brug for et energi boost, og fordelen ved et grid er, at det arbejder hele tiden – ikke kun når man selv er der.

Jeg kan lægge et grid for en klient på flere måder – de kan komme til mig og selv udvælge de krystaller, der skal bruges, eller jeg kan vælge krystallerne for dem. Det vigtigste er, at man har intentionen klar – at man har formuleret de ting, man gerne vil have, at krystal­ler­ne skal hjælpe med til at opnå. Processen med at lave denne formulering er første trin, på samme måde som ved en krystal læsning. Både intention og intuition skal være så klare som muligt for at opnå det bedst mulige resultat.

Når jeg har lagt et grid, er det op til klienten, om hun selv vil finde de krystaller, jeg har brugt og så lægge det hjemme hos sig selv, eller om hun vil købe stenene af mig (hvis jeg altså har nok af dem til, at jeg kan sælge ud af dem).

Jeg kan tage et billede af griddet og sende det sammen med stenene, eller jeg kan nøjes med at sende billedet med beskrivelse af processen, når man skal lægge det hjemme hos sig selv. Jeg kan også komme ud til klienten og lægge griddet, der hvor det skal bruges. Dette forudsætter dog betaling for kørsel (max. 90 minutter hver vej).

Hvad siger de om mig?

Jeg har oplevet medium Anne Finnerup flere gange. Både til Soul Body Fusion, kanalisering og afdøde­kontakt. Hun er professionel og meget etisk omkring sin gerning. Hun opnår virkelig hurtig kontakt og du kan nærmest fornemme den afdødes energi i rummet. Hun får min varmeste anbefaling

Lis Nielsen, Vejleder

Når man møder Anne Finnerup i sit arbejde som medie med afdødekontakt og kanalisering bliver man mødt med nærvær og anerkendelse. Anne Finnerup arbejder seriøst og er utrolig dygtig i sit arbejde. Jeg vil gerne give Anne Finnerup mine varmeste anbefalinger.

 Jette Ulrich, SiQ mentor

”Jeg kan helt klart anbefale Anne som medie til kanaliseringer som er præcise, spot on, let forståelige og omsættelige i ens dagligdag. Det er fantastisk at opleve at få svar på det jeg tumler med og har tænkt på, men ikke bevidst formuleret… Jeg er kommet hos Anne 3 gange om året i nogle år og har fået mange vigtige budskaber med hjem. De er meget personlige, direkte, vigtige og brugbare beskeder. Budskaber som har givet ro, overblik og læring/udvikling.”
Ann Due

Ann-Sølvi