Juletiden er en tid, hvor der er ekstra fokus på lyset og sammenholdet, på kærligheden imellem alle dem, der er omkring os, og det giver sig udtryk på mange måder – også på måder, der ikke har med lyset at gøre som sådan, udover tanken, der ligger bag.
Alle de gaver, der skal gives, bliver egentlig givet, ikke til hinanden, men til tanken om Jesus, der fødes, for at blive den leder, som alle folk kan følge op i lyset, ind i lyset – ud af mørket.
Og hvis det er i den ånd, de bliver givet og modtaget, da giver man også lys til hinanden, man giver kærlighed til hinanden, man giver omtanke til hinanden, man giver omsorg til hinanden.
Man giver af det lys, der er ens essens, frem og tilbage, og mærker hvordan vores lys er ens, er ét i sidste ende.
Nogle gange kan symbolerne komme i vejen for indholdet, og det kommer til at handle om billedet af lyset og ikke selve lyset; men det er kun en tanke væk, for I bærer det med jer og har altid adgang til det og til at dele det – og dele freden.
Freden, der kommer til jorden som en due, der lander efter at have fløjet tusindvis af kilometer. En lille skrøbelig ting, der dog er det stærkeste, vi har. Bærer du freden i dig, giver du den videre, hvor du end går hen, og ingenting kan tage den fra dig, for den er ikke afhængig af alt det, der sker omkring dig men kun af din tillid og din forbindelse til det, du egentlig er – til dit inderste inde. Det der er inderst, er også det, der er yderst, for det inderste af din menneskelighed er også din åndelighed.
Det inderste af din menneskelighed er også din åndelighed
Der sker så mange ting og er så meget ufred i verden, som du ikke kan gøre noget ved. Det eneste, du kan gøre noget ved, er at skabe fred i dig selv.
Men gør du det, så skaber du også fred i det ydre.
Skaber du fred i det indre, skaber du også fred i det ydre.
Det er ikke sikkert, du kan se det, men det gør du. Og jo flere der der gøre det, jo mere vil freden brede sig, og jo mindre strid vil der være.
For jo flere er der, der følger hjertets vej, lysets vej og fredens vej, og nægter at lade sig trække ind i vrede og frygt.
Vrede og frygt er illusioner, der har det liv, vi giver dem – ikke andet. Hvorimod freden og lyset og glæden er evige.
Alt andet er illusion.
Freden er virkelig, Lyset er virkelig, Kærligheden er virkelig.
Frygten og vreden er der kun, hvis vi selv skaber dem, og kun så længe vi holder fast i dem. Lige så snart vi slipper dem, er de der ikke mere.
Så slip dem og send dem op i lyset, hvor de kan blive transformeret til fred.
Det kan du godt sprede. Du behøver ikke engang at gøre det med ord – bare gør det med lys, med fred og med kærlighed.
Vær den stjerne, der leder andre hen til deres eget lys – til julens ledestjerne.
Det er dét lys, det er dén kærlighed og det er dén fred, der er julens ledestjerne.
Og husk at ingen kan tage det fra dig.
Gå ud og vær dit lys.
Gå ud og vær din fred.
Gå ud og vær din kærlighed.
Det var det herfra. Tak for nu.
Chamuel.